FAMILIEOPSTILLING

Alle børn er styret af et dybt ønske om at elske og blive elsket, at høre til og være en del af familien. De er i ”kærlighedens” tjeneste og ofrer gerne sig selv for, at det kan ske. For dem eksisterer muligheden for at vurdere, hvad der er godt og skidt ikke. I ”blind” kærlighed giver de sig hen til de normer, der hersker i familien, for at sikre deres tilhørsforhold. For dem vil deres forældre altid være de bedste forældre og deres familie den bedste familie. For forældrene kan det selvsagt være vanskeligt at forhindre disse ofre, da de er en del af den selv samme familie og hermed også viklet ind i normerne, der hersker.

Som voksne ser vi på vores oprindelsesfamilie med ganske andre øjne og håndterer da også familien og dens medlemmer på ganske andre måder. Ikke desto mindre danner de første år et indre fundament for vores måde at være i verden og livet på, og mange af vores efterfølgende strategier, er et forsøg på at håndtere dette fundament i vores eget indre.

Men hvad er det, som skaber forviklinger og fastholder uhensigtsmæssige temaer og mønstre? Hvorfor kikker den gamle smerte op igen og igen, måske i ny forklædning? Hvorfor kan livets dybe temaer være så svære at gøre noget ved? Hvad skal der til, for at vi kan frigøre os fra begrænsende og smertefulde bånd? Hvordan kan vi skabe kærlige relationer til dem vi holder af? Hvordan kan vi frisætte vores potentiale og finde vores unikke udtryk i verden?  

"Mennesker, som ikke har magt over de historier, der dominerer deres liv og herved styrken til at nyfortolke og nytænke dem, til at dekonstruere og grine af dem, så historien kan forandre sig ganske som livet forandre sig. De er for alvor svage, da de ikke kan tænke nye tanker". 

                                                                  - Salman Rushdie, 1994

Der er mange forskellige historier i familien. De skal alle høres, for at nye kan fortælles.

Familien er et system
Familieopstilling, eller systemisk konstellation, som metoden også kaldes, er en praktisk anvendelig måde at afdække og synliggøre skjulte mønstre og sammenhænge i ”systemer”. I denne sammenhæng består et system af de dele, der udgør helheden. I en familie er det de medlemmer, som er født ind i familien. I et familiesystem er der en iboende orden, som eksempelvis at børn skal være børn og forældre være forældre. Er der byttet om på disse roller, fungerer familien ikke optimalt. Det er ikke sundt for et barn eksempelvis at skulle tage sig af sin mor, selv om barnet gør det ud af kærlighed, og ej heller godt for moren. Familien bliver sund, når denne iboende orden opretholdes eller genoprettes.

Vi lever med andre ord i et usynligt kraftfelt, som er skabt af, hvordan vi, såvel som tidligere generationer, tager os af vores vigtige relationer. Familieopstilling giver os mulighed for at udforske betydningsbærende begivenheder tilbage i vores slægt. Begivenheder, som har været både livgivende og støttende, såvel som destruktive og ødelæggende.

Eksempelvis: Et nybagt forældrepar mistede deres første barn, en pige, kort efter fødslen. For at håndtere deres sorg, blev de rådet til hurtigt at forsøge at blive gravide igen. Sorgen blev ikke bearbejdet. Kvinden blev gravid et lille års tid efter og ni mdr. senere fødte hun endnu en dejlig datter.

Glæden var selvfølgelig stor for begge forældre, men forbundet med glæden var en tøven og ængstelse over, at de kunne miste også dette barn. Ubevidst knyttede moderen sig en smule mindre til barnet. Noget af hendes sjæl var så at sige stadig med det døde barn. Det nyfødte barn registrerede, hvordan moderen stadig var knyttet til det første barn og dybt i dets indre sneg en overbevisning sig ind om, at man skal være død, for at blive elsket og at elske, er lig med at miste. 

Som ung voksen kvinde, havde hun svært ved at tage livet til sig og at involvere sig i en kærlighedspartner. Når et forhold var ved at blive alvorligt og dybt, kunne hun pludselig ikke mere. Hun var taget af ordløs ængstelse og sluttede forhold efter forhold, ved at handle efter den ubevidst overbevisning.

Systemiske overlevelsesstrategier
Børns dybe ønske om at elske og blive elsket, at høre til og være en del af familien er grundlag for to systemiske overlevelsesstrategier:
1.   Jeg gør det for dig. ”jeg bærer din sorg for dig mor, så du igen bliver glad”
2.   Mig i stedet for dig. ”Hvis det er mig, der dør, så kan du leve evigt”

Disse systemiske overlevelsesstrategier er på ingen måde logiske og fra et voksent perspektiv, giver de sjældent mening. Ikke desto mindre har de fleste mennesker mønstre af denne karakter, der danner det fundament senere erfaringer hviler på, for at håndtere og kompensere for disse tidligste strategier.

For at skabe et liv vi brænder for, må vi opdage, at de bånd, der binder os til vores familie, fastholdes af en dyb og ofte ubevidst loyalitet, stærkere end viljen og ønsket om at ændre det. Blodets bånd snakker man om, og vi må erkende, at om vi så rejser over på den anden side af jorden, vil vi altid være børn af vores forældre, som igen er børn af deres forældre og så videre. Vi kan også vende det om og se at livet er gået gennem generationer, indtil det har nået os. Vi vil altid være en del af den familie, vi er født ind i. Vi deler historie og de traumer, der er påført familien eller medlemmer i familien, lever i vores indre, som en ubevidst kraft eller dynamik, der i forsøg på at blive healet, udspiller sig igen og igen. Det kan præge vores kærlighedsforhold, relationer til vores forældre, børn og kolleger, i værste fald vores sygdomshistorie og andre ubalancer i vores liv.

Hvordan
Familieopstilling udføres oftest i grupper, hvor man blandt de øvrige deltagere udvælger repræsenter for familien eller det tema, som man ønsker at arbejde med. Man opstiller herefter repræsentanterne på en måde, der svarer til teamet. Herved omsættes det indre til noget ydre, hvilket giver et tydeligere billede af vedkommendes indre liv. Loyalitetsforviklingerne synliggøres og de egentlige temaer toner frem.

Herefter fortsætter processen gennem de opstillede repræsentanter. Gennem de nye indsigter skabes der forsoning, så nye skridt kan tages. Skridt, der bringer systemet i ligevægt. Som eksempelvis når børn kan være børn og fylde livet med det, et barn skal være optaget af, frem for som eksemplet viste, at tage sig af sin mor. Selv om vi er voksne og måske selv har stiftet familie, lever de tidligere dynamikker i os. Børn fødes ind i et mønster og indordner sig de normer, der hersker for at høre til. En opstilling kan ændre synet på os selv, på vores placering i familien og indstillingen til de øvrige medlemmer. Indirekte bliver de øvrige medlemmer også frie og får, som os, adgang til nye handlemuligheder. 

Familieopstilling foregår i en nærværende, fortrolige og omsorgsfuld atmosfære. Da det er dybe menneskelige anliggender, der opstilles, vil egen opstilling, men også det at være repræsentant eller vidne til en opstilling, have en dyb og positiv virkning, som i bedste fald kan ændre dit liv.