Uddannelse og træning

TRÆNINGSFORLØB I FAMILIEOPSTILLINGER 
OG
SYSTEMISK KONSTELLATIONER

Den 19. april 2012 - 9. september 2012 afvikler vi igen en internationalt anerkendt uddannelse i familieopstilling. 

”Når alle i familien, levende som døde, har fået plads i vores hjerte, også dem vi har ekskluderet, vil vi føle os hele… først når alle er forenede inde i os, vil vi være frie af alle forviklinger.”

                                                                                      - Bert Hellinger

Alle har vi en familie, hvorfra vi stammer og ufravigeligt er forbundet med. Familien kan betragtes som et system, vi på godt og ondt er viklet ind i. På trods af at forviklingerne ofte er ganske ubevidste, har de ikke desto mindre en markant virkning på vores opfattelse af os selv og andre, og kan styre vores handlinger og valg i livet. Familieopstilling er en virkningsfuld terapeutisk metode til at skabe langsigtede forandringer gennem nærværende og observerende støtte hen imod tilgivelse og forsoning.

En kort introduktion til metoden 
For over 30 år siden sammenfattede den tyske filosof og psykoterapeut Bert Hellinger metoder og discipliner inden for en bred vifte af psykologiske traditioner og terapeutiske erfaringer, som hurtigt skulle vise sig at blive et af de mest skelsættende ag banebrydende terapeutiske værktøjer i nyere tid. Familieopstilling, som metoden er bedst kendt som herhjemme, skiller sig da også væsentligt ud fra andre metoder, ikke kun i form og udførelse, men også ved at skabe healing og forsoning på områder, som almindeligvis er yderst vanskelige at få fat på. Som årene er gået, har metoden da også udviklet sig meget, og ikke kun Hellinger selv, men også andre fremtrædende personligheder inden for familieopstilling, har bidraget betydeligt til metodens brug og videreudvikling. Således bruges redskabet nu til dags ikke kun til familierelaterede problemer, men også i organisatoriske sammenhænge, inden for politik, i krigs- og konfliktområder, på skoler og uddannelsesinstitutioner, som parterapi og alvorlige psykopatologiske lidelser, mm.

Om at "opstille"
Metoden er baseret på, hvad man kan kalde ”det vidende felt", hvilket betyder, at vi under særlige forhold har adgang til helt eller delvis utilgængelige informationer. Der er flere videnskabelige måder at beskrive dette fænomen på, fra bl.a. kvantefysikken (zero point field) og neurovidenskaben (spejlneuroner), men vi kender det alle i form af intuition, forudanelser, mavefornemmelse, etc. Der lægges desuden vægt på ”radikal inklusivitet”, da vanskelige og destruktive mønstre inden for et system oftest har rod i at personer, informationer eller elementer er ekskluderede eller ignorerede. Får dette element eller denne person sin rette placering, ændres helheden markant.

At tænke ”inklusivt”, i systemer og sammenhænge, synliggør vores forbundenhed med alt og alle. Når dette bliver en realitet, opdager vi, hvor høj en pris vi betaler ved at udelukke og ekskludere andre og lever på måder der fragmenterer de sammenhænge, vi indgår i.

Hvordan arbejder man?
En opstilling indebærer at man eksternaliserer indre mønstre, som f.eks. en problemstilling. Det gøres oftest ved at man udvælge repræsentanter for personer eller elementer, der er relevante for problemstillingen. Herefter placeres de i forhold til hinanden, så man skaber et ydre billede af et indre tema, der fungerer som skabelon over situationen. Dette frembringer ofte brugbare og vigtige informationer om relationen mellem de opstillede elementer eller personer. Informationerne inkluderes i det videre forløb og giver afsæt til en dybere forløsning og healing.

Det multi-generationelle perspektiv 
På trods af at metoden bruges til her-og-nu temaer, har disse ofte deres oprindelse i begivenheder fra tidligere generationer. Vi er i langt højere grad under indflydelse af traumatiske uforløste episoder fra tidligere generationer og disse føres igen ofte videre til de kommende generationer. Dette sker gennem den tidlige tilknytningen mellem mor og barn. I denne dybe og inderlige proces, stilles moderens indre emotionelle og psykologiske verden til syne for barnet, og barnet knytter sig til denne indre verden uanset dens indhold. Nogle af vanskeligheder vi oplever, kan virke uforståelige set i lyset af vores barndom og opvækst, som eksempelvis ved kronisk depression, panikanfald, overængstelighed, misbrug, selvmord, psykoser, etc. Ser vi derimod på det fra et større perspektiv, ved eks. at inkludere to, tre eller fire generationer tilbage, giver det ofte et helt nyt perspektiv og ny forståelse for problematikken. Ligeledes får vi nye og andre muligheder for at gøre noget ved det.